Martin Hansen
Martin Hansen

Cocktails & Drinks med Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin

Du har købt en flaske Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin, og er måske klar til lige at køre en klassiker med tonic og en citronskive. For hvad kan du ellers gøre med den…? Du har lyst til lige at give den et nøk mere. Skal det være som Gin og Tonic eller som en cocktail?

Herunder får du en kort introduktion til Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin samt et udvalg af opskrifter på både Gin og Tonics samt cocktails, som du kan hygge med derhjemme, eller blære dig med over for vennerne.

Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin – Buss Spirits

Bag serien af Buss No. 509 Gin står Serge Buss, fra Antwerpen i Belgien. Efter at have brugt hele sit liv som kok i først sin fars restaurant og efterfølgende i sin egen, så skulle der ske noget nyt. Serge køber sig en bar i Antwerpens, på dette tidspunkt, hippe Zuid-område. Her trives nattelivet, og skabelsen af Belgiens første Gin-bar, Bar Bounce, ender med at sætte nye standarder i byen. Med vilde serveringer flokkes folk til baren, og i jagten på at skabe endnu flere oplevelser, begynder Serge Buss på vilde eksperimenter med infusion af frugt i gin. Dette fører til opstarten af Buss Spirits i 2013, og siden da er det kun gået en vej.

Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin er den anden gin, som skabes ud af Serge Buss’ krøllede sind. Med udgangspunkt i kun at arbejde med friske, naturlige råvarer, og absolut ingen brug af sukker, skaber han et pink vidunder. Først produceres den unikke gin, som ligger bag Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin, som er specifikt balanceret for at lave den ultimative infusion af rød grapefrugt. Herefter laves infusionen af rød grapefrugt i 2 trin. Først, ca. 1½-2 uger med store mængder halverede grapefrugter liggende i ginen. Dette for at udvinde de æteriske og bitre olier fra skallen. Herefter følger yderligere 1½-2 uger, hvor ginen nu kun ligger med friskt frugtkød af rød grapefrugt. Dette for at sikre at den færdige gin er frugtdomineret og ikke bitter, og samtidig giver det den smukke, sarte lyserøde farve. Kvaliteten af alkoholen er enormt høj, og giver en fed og cremet fornemmelse i munden. Den rene og usødede karaktér af rød grapefrugt, gør denne gin til at fantastisk match til f.eks. stenbidderrogn – både til at marinere rognen i, men også til at nyde sammen med rognen.

Gin & Tonic m/ Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin

Vær opmærksom på at de enkelte mål, på de enkelte ingredienser ikke er den ”absolutte sandhed”. Smagen, og deraf mængden af de enkelte ingredienser bør altid tilpasses egne/individuelle præferencer.

Gin og Tonic #1

Fyld dit glas m/ is

4cl Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin

12cl Fever Tree Indian Tonic

1 skive frisk citron

1stk skal af rød grapefrugt

Denne Gin og Tonic fremhæver den friske og bitre karaktér af kombinationen af citron og rød grapefrugt. I denne udgave trækkes smagsoplevelsen mere over mod en klassisk gin og tonic, men med et karakteristisk twist af rød grapefrugt.

Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin

Gin og Tonic #2

Fyld dit glas m/is

4cl Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin

12cl Fever Tree Mediterranean Tonic

1 skive af frisk rød grapefrugt

Evt. friske ribs

Denne Gin og Tonic kører med fuld skrue på rød grapefrugt. Brugen af Mediterranean Tonic fremhæver smagen af friskt frugtkød af rød grapefrugt helt enormt! Den eventuelle brug af friske ribs, kan give et lille syrligt kick, hvis de tygges imens man nyder sin Gin og Tonic.

 

Gin og Tonic #3

Fyld dit glas m/is

4cl Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin

12cl Fentiman’s Pink Grapefruit Tonic

1 skive af frisk rød grapefrugt

1stk stjerne anis

Denne kombination giver et meget karakteristisk præg af rød grapefrugt. Brugen af stjerne anis tilføjer en dybde og varme til denne gin og tonic, som fungerer fantastisk!

Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin
Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin

Gin og Tonic #4

Fyld dit glas m/ is

4cl Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin

12cl Fever Tree Indian Tonic

1 skive af frisk rød grapefrugt

1 kvist af rosmarin eller timian

Denne kombination giver en skøn fornemmelse af sommer ved middelhavet. Kombinationen af frisk grapefrugt, behagelig citrus fra tonicvanden, og det behagelige krydderi fra rosmarin eller timian, sender tankerne på sommerferie. Husk at ”slå” rosmarin/timian mod kanten af glasset.

Gin cocktail #1 Pink Panther

4cl Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin                                  Udstyr:

4cl friskpresset saft af rød grapefrugt                                  Bar-ske/røre-ske

8cl 3 Cents Pink Grapefruit Soda (andre rød grapefrugt sodavand kan også benyttes)

1 skive rød grapefrugt

Isterninger

Hæld isterninger, Gin og friskpresset saft af rød grapefrugt i et highball glas og rør rundt. Herefter toppes med Pink Grapefruit Soda, og der røres meget forsigtigt igen. Pynt med en skive af frisk rød grapefrugt.

Gin Cocktail #2 Think Pink

4cl Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin                                 Udstyr:

4cl friskpresset saft af rød grapefrugt                                Bar-ske/røre-ske

2cl friskpresset limesaft

1cl sukkerlage* (kan evt. købes færdig)

Danskvand

Isterninger

1stk skal af rød grapefrugt

Hæld gin, saft af rød grapefrugt, limesaft og sukkerlage i et highball glas og rør rundt. Tilsæt isterninger og top med danskvand. Vrid skal af rød grapefrugt og gnid på glaskanten og læg  den herefter på toppen af drinken.

*Sukkerlage laves ved at blande sukker og vand 1:1 og koge det op, indtil sukkeret er opløst. Herefter hældes det på rengjort flaske eller glas og stilles på køl. Holdbarheden er utrolig lang.

Gin cocktail #3 Aperol Gin

3,5cl Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin                              Udstyr:

1,5cl Aperol                                                                     Bar-ske/røre-ske

10cl friskpresset saft af rød grapefrugt                             

1 stk skal af rød grapefrugt

isterninger

Hæld gin, Aperol og saft af rød grapefrugt i et lowball eller tumbler glas og fyld herefter op med is. Rør grundigt rundt. Pynt med skal af rød grapefrugt.

Find flere opskrifter på www.buss509.com

Buss No. 509 Pink Grapefruit Gin

Del artiklen

Del på facebook
Del på linkedin

Kommentarer

SKRIV EN BESKED TIL OS

KOntakt os i dag for mere om vores vin, kunst & oplevelser

Få 15% rabat på din næste ordre!

Bliv en del af vores verden af vin og vær én af de første til at modtage nyheder, tilbud samt invitationer til vores events og meget mere. Du vil modtage en rabatkode på 15% rabat*, som du kan bruge på din næste ordre. 

*Gælder ikke i forvejen nedsatte varer