Lukas Kesselring Frühburgunder 2021 ØKO

DKK 195

Lukas Kesselring Frühburgunder er en elegant og delikat vin, som fornemmes mere som den oprindelige drue Pinot Noir, end som mutationen heraf. Vinen er certificeret økologisk, biodynamisk og vegansk.

Her er tale om en ganske krydret tidlig Frühburgunder,  med frugtagtige noter af Amarena kirsebær, friske figner og tørrede dadler. Dette ledsages af ristede noter af vanille og karamel, som afrundes med et lille snert af laurbær. I munden fornemmes milde tanniner og syre, der er typisk for sorten, hvilket giver vinen en frisk og elegant mundfølelse. Vinen er utrolig juicy, med friske kirsebær, lidt hyben og delikate ristede aromaer, der holder ved i en lang eftersmag.

Nyd Lukas Kesselring Frühburgunder som meditationsglas, til retter med svinekød eller kalvekød. Vil også være et skønt match til tartar.

103 på lager

Beskrivelse

Weingut Lukas Kesselring

Lukas Kesselring Frühburgunder kommer fra vingården, Kesselring. Vingården, i udkanten af den lille by Ellerstadt i Pfalz, kan dateres helt tilbage til det 17. århundrede. I dag drives vingården af Lukas Kesselring, som siden 2009 har arbejdet intenst på at konvertere marker, samt produktion til økologi og biodynamik. Fremgangsmetoderne er traditionelle, krydret med moderne teknikker, som Lukas Kesselring har tillært sig over tid.

Filosofi

Lukas Kesselrings opfattelse af Pfalz er, at man altid har en følelse af at vejrguden og vinguden skal være venner. Mildt klima, mange solskinstimer, optimale mængder nedbør og forskellige jordtyper, giver ideelle betingelser for udtryksfulde vine. For Lukas Kesselring er det vigtigt at man oprigtigt kan ”smage” Pfalz. Det er hele grundlaget for hans moderne vinstil.

Vinene

Siden 2012 har stort set hele vinproduktionen været certificeret økologisk og biodynamisk. Senere hen er vinene ligeledes blevet vegansk certificeret. Alt hos Weingut Lukas Kesselring, fra arbejdet i jorden til pleje af vinstokke og høst, udføres med stort engagement, præcision og miljøbevidsthed. De i alt 42 hektar vinmarker, er både arbejdsplads og frirum for Lukas Kesselring, som hygger sig med sit vinbrug. I de færdige vine fornemmes dog tydeligt en producent, som kender marker og område, og ved hvordan vinene skal skabes. Der arbejdes efter et princip om at hengive sig til den enkelte druetype og dens egenskaber, og herefter fremkalde druens rene udtryk i kældrene – skridt for skridt.

Udvalget af vine fra Weingut Lukas Kesselring er relativt stort, men alle er skabt med henblik på at kunne skabe begejstring og tilfredsstille den, eller de personer, som ender med den enkelte vin i glasset.

Se hele udvalget af vine fra Weingut Lukas Kesselring her

Kan du lide Lukas Kesselring Frühburgunder, kan vi også anbefale Santa Barbara Winery Pinot Noir

Yderligere information

Årgang

2021

Område

Pfalz

Alkohol

13,5%

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du ser godt ud! - Er du over 18 år?

Vi skal lige være sikre på at du er over 18 år?

Eller