Deutz Rose Vintage 2013
Huset er grundlagt af William Deutz og Pierre Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne. William Deutz og Pierre Geldermann lagde fra starten en linje, hvor kvaliteten var det primære. Dette er stadig prioriteret hos den nuværende direktør, André Lallier, oldebarn af William Deutz.
Således har Deutz siden grundlæggelsen af “Syndicat des Grandes Marques de Champagne” i 1882 været et aktivt medlem. Denne eksklusive organisation består af de 20 bedste champagne-huse. De er kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksuschampagner.
Samtlige vine produceres med største omhu. Alle champagner produceres f.eks. udelukkende af most fra første pres. Huset Deutz nægter at indføre masseproduktionsmetoder, idet man anser dem for uforenelige med det traditionelle håndværk, der er nødvendigt til fremstilling af store champagner.
Med Louis Roederers overtagelse af Maison Deutz i 1993 fik man tilført den nødvendige kapital, der sikrer, at man til stadighed kan lave champagne af en kvalitet, der retfærdiggør Deutz’ position blandt de allerbedste huse i Champagne.
Deutz Rose Vintage 2013 er sensuel og afrundet med en god længde samt en let cremet finish.
_________________________________
Læs mere på om Deutz Champagne eller kontakt os for en champagne smagning!