Rabble Wine Sauvignon Blanc 2018

DKK 249,00

Vinmagerens, Jeremy Leffert’s smagenoter:

“Intense nuancer af grapefrugt, lime, melon og citrongræs eksploderer fra glasset. Smagen er frisk og saftig af mandarin, stikkelsbær og kiwi, i en delikat harmoni som nærmest danser over tungen. Sprød og frugtig, med stor mineralitet. Den naturlige friskhed og rene syre, udgør rygraden i vinen og skaber en munter livlighed. Forfriskende og lækker.”

Druerne

Druerne til vinen kommer fra udvalgte områder i Californien, hvor Sauvignon Blanc-druen har optimale betingelser. Ejer Rob Murray har igennem mere end 30 år opbygget et unikt kendskab til vinområderne i Californien. Denne viden udnytter han til Rabble Wine Sauvignon Blanc, hvor han har fundet Sauvignon Blanc-druer, som passer præcist til den stil de ønsker at skabe hos Rabble Wine Co.

Vinen

2018-årgangen lever til fulde op til Rabble Wine Co. og winemaker, Jeremy Leffert’s kreative tilgang til vin. 80% af vinen er lagret på ståltanke, 10% i betontanke og 10% i neutrale franske egetræsfade. Dette giver en vin med friskhed, dybde og intensitet, perfekt til lys fisk, salater og et læskende glas på terrassen.

Etiketten

Etiketterne på Rabble Wine-serien er gengivelser af af de historiske træ-tryk, fra Nürnberg-krønikerne fra slutningen af 1400-tallet. Disse afbilleder naturens vrede. Til Rabble Sauvignon Blanc bærer etiketten en afbildning af Sagnfiguren Pegasus, som bryder fri af sine kæder.

60 på lager

Beskrivelse

Rabble Wine Co.

Rabble Wine Company er en passionsdrevet rebel i vinens verden. De elsker at skubbe til grænser og få folk til at tænke ud af boksen. Hele deres måde at drive forretning på, samt hele setuppet bag deres produktion, afspejler en vingård med et team, der aldrig gør noget halvt. Hvert element er planlagt ned til mindste detalje. Rabble Wine Company ruller sig ud med nogle farverige, modige og yderst tillokkende brands med ekstraordinær lækker vin.

Rabble Wine Company blev grundlagt af Rob Murray, der uden eksternt virke, hjælp eller support, fik reetableret vinmarkerne efter voldsomme markbrande. Det krævede styrke, dedikation og tålmodighed at arbejde både med og imod naturen, når den viste sin fulde kraft. Af ydmyghed og respekt for naturen blev Rabble Wine Company grundlagt.

Vinen

Rabble Wine Company har fire forskellige brands, der hver har en særskilt fortælling og udtryk. Rabble serien er udstyret med historiske og rebelske etiketter, der hver især på dramatisk vis udspiller en fortælling fra Nürnbergkrøniken, en bibelsk parafrase der afspejler naturens vrede og ubarmhjertighed, når den bliver ignoreret af mennesket. Med det nyeste udstyr indenfor Augmentet Reality kan man sågar få historien bragt til live via Rabble’s egen App “Rabble Wine”.

Også flaskens indhold gør sig bemærket med en stilistisk moderne og gennemtænkt vin, der giver en læskende og frugtrig afbildning af hver enkelt druesort. Størstedelen af druerne kommer fra Mossfire Ranch der i 1996 blev genplantet på stejle bjergsider i en rullende bakkedal hvor der er optimal sol, sne og vandforhold. Disse faktorer, kombineret med det ekstreme klima, gør det muligt at producere frugt af høj koncentration og af ensartet modenhed.

Tooth & Nail Winery

Rob Murray har produceret vin siden 2007. I alt ejer han 405 hektar vinmarker. Rob Murray producere, i samarbejde med vinmageren Jeremy Leffert, de fire brands; Rabble, Tooth & Nail, Stasis og Amor Fati. Kun top 5% af druerne bliver brugt til deres egne vine, resten sælger de til top vinhuse i Californien. I 2014 ønskede Rob Murray at udvidede sin forretning og passion for vin ved at åbne Tooth & Nail Winery. Et mekka for vin entusiaster, hvor de kan fordybe sig i ekstraordinære vinoplevelser, et kulinarisk køkken samt deltage i alt fra private vinsmagninger til større events, bryllupper samt koncertoplevelser. Med mere end 800 kvm er Tooth & Nail Winery et vigtigt samlingspunkt i Central coast Californien.

På vingården producere de vin af druesorterne: Chardonnay, Pinot Gris, Viognier, Albarino, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Grenache, Malbec, Merlot, Petite Sirah, Pinot Noir, Red Blend, Syrah, Tempranillo, Zinfandel, Bordeaux-Style Blends.

Læs mere om vinhuset og Rabble Wine Sauvignon Blanc på www.rabblewine.com  eller gå på jagt i vores Amerikanske sortiment her

Yderligere information

Producent

Rabble Wine Co.

Type

Hvidvin

Druesort

100% Sauvignon Blanc

Årgang

2018

Land

USA

Område

Californien

Alkohol

13,5%

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Rabble Wine Sauvignon Blanc 2018”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *