Krug Grande Cuvée 171th Edition
Krug Grande Cuvée er født af Joseph Krugs drøm om at tilbyde den allerbedste Champagne hvert år, uanset årlige variationer i klimaet. Siden 1843 har Krug hædret denne vision med hver eneste udgave af Krug Grande Cuvée. Det er den første og unikke Prestige Champagne, der genskabes hvert år, og som går ud over ideen om årgang.
Édition-nummeret svarer til antallet af gange, hvor Grande Cuvée er blevet genskabt – for eksempel er Grande Cuvée 168ÈME Édition en blanding af 198 vine fra 11 forskellige år, den yngste er fra år 2012, mens den ældste stammer fra 1996. Kunsten at blande vine fra så mange forskellige år, giver Krug Grande Cuvée sin unikke fylde af smag og aroma, som er umulig at udtrykke med vinene fra kun et enkelt år. Sammensætningen består altid af Pinot Noir, Chardonnay og Meunier, men procentdelen varierer.
Vinen ligger i omkring syv år i Krugs kældre, hvilket giver den sit distinkte udtryk og elegance. Grande Cuvée har en smuk lys gylden farve og fine, livlige bobler, der giver et løfte om fornøjelse. Aromaer af blomster, modne, tørrede citrusfrugter samt marcipan og honningkager. Smagen byder på hasselnød, nougat, gelé og citrusfrugter, mandler, brioche og honning.