SEQUOIA GROVE WINERY
Sequoia Grove Cabernet Sauvignon – Kongernes land.
Rutherford er hjemsted for nogle af Napa Valleys mest anerkendte producenter, herunder også Sequoia Grove Winery. Her er tale om en familie-ejet vingård, som grundlægges i 1979 af James og Babera Allen, i en 110 år gammel lade. Stedet der ligger glemt i en lund af amerikanske rødtræer (sequoia’er)m hvortil der hører 9,5 hektar marker. Fra starten af har familiens primært dyrket Sequoia Grove Cabernet Sauvignon og Chardonnay, men har også mindre områder beplantet med Petit Verdot, Cabernet Franc og Merlot.
Udviklingen hos Sequoia Grove Winery er fra starten eksplosiv, for 1985-årgangen vinder man prisen for bedste amerikanske Cabernet Sauvignon og i 1988 vindes kåringen som “Winery of the Year” hos International Wine Review.
Kort efter årtusindeskiftet, i 2002, købes Sequoia Grove Winery af Kopf-familien og et nyt kapitel startes. Der investeres kraftigt i modernisering af både vineriet og marker, for at opnå en endnu højere kvalitet for fremtiden. I 2006 udvider man og lejer Tonella Ranch, i den østlige del af Rutherford, med tilhørende 20 hektar marker. Disse marker omplantes med forskellige stokke og klassiske druer af Bordeaux-kloner.
Efter at have været assisterende winemaker i en kort årrække, overtager Molly Hill det overordnede ansvar som winemaker i 2008. Den dag idag, er det stadig Molly Hill der står med ansvaret for vinproduktionen, og det er også hende der i 2010 var hjernen bag Sequoia Grove Winery’s nyeste skud på stammen – Serien af absolutte topvine kaldt Sequoia Grove Cambium, som allerede fra første årgang modtager stor anerkendelse af vin kritikere.
___________________________________
Læs mere om Sequoia Grove her eller se vores andre vine fra Napa Valley.