Cakebread Cellars 0 produkter
CAKEBREAD CELLARS
Hos Napa Valley’s berømte område Rutherford, finder man Cakebread Cellars. Stedet er familieejet og etableret i 1972. Samme år plantede man de første stokke med Sauvignon Blanc druer. Helt fra start var familiens fokus at bygge ranchen op til at huse en vingård af højeste kvalitet. Allerede i 1974 står en helt ny vingård klar lige ved siden af ejendommens lille dam. Henover de efterfølgende år udvikler familien Cakebread deres vingård, i takt med at de første årgange blev solgt med stor succes.
Den første halvdel af 1980’erne blev brugt på at udvikle vingården yderligere. Det er også i denne periode at familien ansætter sin første medarbejder udefra. Fra 1985 og resten af 80’erne fik familien markeret sig blandt de bedste lokale producenter. Så meget at man kunne tiltrække kollegaer fra hele landet til en workshop om vinhøst. Dette er siden blevet en tradition. En af de vigtigste dage på året for Cakebread.
Historiske vine
Familien bag Cakebread Cellars har altid været fokuseret på at udvide og bygge op i takt med tidens teknologi og egne behov. Familien har også løbende tilkøbt sig flere marker i nærområdet. Opkøbet lagde grobund for at de idag har ejerskab over marker, som har størrelse nok til at lave flere af vinene som enkeltmarksvin. Fx Anderson Valley, Carneros og Suscol Vineyard som høster meget høje rating hos Robert Parker.
Cakebread Cellars er en af de mest anerkendte producenter Napa Valley, omgivet af naboer, hvis navne vejer tungt i vinens verden. Her findes nemlig både Caymus, Opus One Winery og Robert Mondavi Winery. Læs mere om vores besøg hos Cakebread Cellars allerede nu på vores blog.