Amor Fati Cabernet Sauvignon Mossfire Ranch Vineyard 2016

DKK 999,00

Vinmagerens, Jeremy Leffert’s smagenoter:

“Små, nøje udvalgte druepartier fra vores Estate Vineyard. Intens næse af crème de cassis, solbær, røde blommer og subtile noter af sød kanel, tobak og våd granit. Blød og behagelig, midt i ganen, med smag af moden rød frugt og et strejf af mokka. Koncentreret og intens, med nærmest ufattelig elegant tanninintegration og en sofistikeret finish.”

Mossfire Ranch

Druerne til vinen kommer fra Mossfire Ranch, som blev tilplantet i 1996. Her er tale om marker, som præges af stejle skråninger, samt en rullende dal ved sammenløbet af sol, sne og hav. Disse unikke omgivelser giver store udsving mellem dag- og nattetemperaturer, hvilket giver en perfekt modning, samt usædvanligt koncentrerede druer. Mossfire Ranch ligger jord til selve Rabble Wine Co.’s vineri, den imponerende middelalderagtige borg. Området er Paso Robles i Central Coast, og er nøje udvalgt af ejer, Rob Murray, ud fra jordbund og klima. Mossfire Ranch er stor, og kan deles op i utallige små områder, som hver især egner sig perfekt til sin druesort. Cabernet Sauvignon er druesorten, som har størst betydning på Mossfire Ranch, da jordbunden er fattig og mineralholdig, hvilket resulterer i druer, som kan præstere grandiøse vine.

Vinen

Amor Fati Cabernet Sauvignon er og vil altid være en absolut sjældenhed uden for USA. Produktionen er lille, og sælges normalt kun til udvalgte kunder, fra vingården i Californien. Produktionen varierer fra årgang til årgang, da kun ganske udvalgte plots fra Mossfire Ranch er i betragtning til denne vin. Udvælgelsen er minutiøs, og winemaker, Jeremy Leffert vælger hellere fra end til. Dette sikrer en Cabernet Sauvignon, som årgang efter årgang kan stå mål med de største vine fra Napa Valley, blot til en mere tilnærmelig pris. Amor Fati Cabernet Sauvignon er et nærmest majestætisk glas, som i sandhed viser at Central Coast og i særdeleshed Paso Roble har kæmpe potentiale for druesorten. Denne vin hører til blandt de få once-in-a-lifetime oplevelser enhver vinkender bør unde sig selv.

Etiketten

Amor Fati er latin og kan oversættes til “kærligheden til sin skæbne”. Etiketten på Amor Fati Pinot Noir er en gengivelse af William Blakes skitser til hans værk “The Marriage of Heaven & Hell” fra 1793. Tag et grundigt blik på etiketten og opdag den finurlige scene af kvinder, havfruer og babyer, som danser med slangen omkring Livets Træ. Disse underliggende illustrationer bliver nærmest mere fremtrædende for hver tår vin man nyder.

6 på lager

Beskrivelse

Rabble Wine Co.

Rabble Wine Company er en passionsdrevet rebel i vinens verden. De elsker at skubbe til grænser og få folk til at tænke ud af boksen. Hele deres måde at drive forretning på, samt hele setuppet bag deres produktion, afspejler en vingård med et team, der aldrig gør noget halvt. Hvert element er planlagt ned til mindste detalje. Rabble Wine Company ruller sig ud med nogle farverige, modige og yderst tillokkende brands med ekstraordinær lækker vin.

Rabble Wine Company blev grundlagt af Rob Murray, der uden eksternt virke, hjælp eller support, fik reetableret vinmarkerne efter voldsomme markbrande. Det krævede styrke, dedikation og tålmodighed at arbejde både med og imod naturen, når den viste sin fulde kraft. Af ydmyghed og respekt for naturen blev Rabble Wine Company grundlagt.

Vinene

Rabble Wine Company har fire forskellige brands, der hver har en særskilt fortælling og udtryk. Rabble serien er udstyret med historiske og rebelske etiketter, der hver især på dramatisk vis udspiller en fortælling fra Nürnbergkrøniken, en bibelsk parafrase der afspejler naturens vrede og ubarmhjertighed, når den bliver ignoreret af mennesket. Med det nyeste udstyr indenfor Augmentet Reality kan man sågar få historien bragt til live via Rabble’s egen App “Rabble Wine”.

Også flaskens indhold gør sig bemærket med en stilistisk moderne og gennemtænkt vin, der giver en læskende og frugtrig afbildning af hver enkelt druesort. Størstedelen af druerne kommer fra Mossfire Ranch der i 1996 blev genplantet på stejle bjergsider i en rullende bakkedal hvor der er optimal sol, sne og vandforhold. Disse faktorer, kombineret med det ekstreme klima, gør det muligt at producere frugt af høj koncentration og af ensartet modenhed.

Tooth & Nail Winery

Rob Murray har produceret vin siden 2007. I alt ejer han 405 hektar vinmarker. Rob Murray producere, i samarbejde med vinmageren Jeremy Leffert, de fire brands; Rabble, Tooth & Nail, Stasis og Amor Fati. Kun top 5% af druerne bliver brugt til deres egne vine, resten sælger de til top vinhuse i Californien. I 2014 ønskede Rob Murray at udvidede sin forretning og passion for vin ved at åbne Tooth & Nail Winery. Et mekka for vin entusiaster, hvor de kan fordybe sig i ekstraordinære vinoplevelser, et kulinarisk køkken samt deltage i alt fra private vinsmagninger til større events, bryllupper samt koncertoplevelser. Med mere end 800 kvm er Tooth & Nail Winery et vigtigt samlingspunkt i Central coast Californien.

På vingården producere de vin af druesorterne: Chardonnay, Pinot Gris, Viognier, Albarino, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Grenache, Malbec, Merlot, Petite Sirah, Pinot Noir, Red Blend, Syrah, Tempranillo, Zinfandel, Bordeaux-Style Blends.

Læs mere om vinhuset og Amor Fati Cabernet Sauvignon på www.rabblewine.com  eller gå på jagt i vores Amerikanske sortiment her

Yderligere information

Producent

Rabble Wine Co.

Type

Rødvin

Druesort

100% Cabernet Sauvignon

Årgang

2016

Land

USA

Område

Santa Maria Valley, Santa Barbara County

Alkohol

14,9%

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Amor Fati Cabernet Sauvignon Mossfire Ranch Vineyard 2016”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få 15% rabat på din næste ordre!

Bliv en del af vores verden af vin og vær én af de første til at modtage nyheder, tilbud samt invitationer til vores events og meget mere. Du vil modtage en rabatkode på 15% rabat*, som du kan bruge på din næste ordre. 

*Gælder ikke i forvejen nedsatte varer