Lake Sonoma Winery
Lake Sonoma Winery Chardonnay
Lake Sonoma Winery hører til under det famøse Madrone Estate, der ligger lige ned til Sonoma Creek, ca. 60 km nord for San Francisco. Madrone Estate kan dateres helt tilbage til 1863, og er blandt de absolut ældste vinhuse i Californien. Huset har sit tasting-room placeret centralt i selve Sonoma by, i en stille gade, hvor man kan nyde husets vine henslængt i behagelige omgivelser.
Filosofi
Lake Sonoma Winery har alle sine tilhørende marker fordelt i Sonoma County. Dette er et område som rummer særdeles stor diversitet, og derfor giver mulighed for at dyrke et stort udvalg af druesorter. Man har udset sig specifikke områder, hvor man mener at de enkelte druer opnår den bedste og mest karakterfulde kvalitet. Herefter har man hos Lake Sonoma Winery målrettet sin plantning af vinstokke efter de enkelte jordbunds- og klimaforhold. Dette giver 5 forskellige vine, på 5 individuelle druesorter, fra 5 specifikke sub-regioner i Sonoma County.
Vinene
Alle vinene udviser enorm karakter og drikkevenlighed, lige fra den friske og sprøde hvidvin, Sauvignon Blanc fra Sonoma Valley, til den intense, fyldige og dybe Cabernet Sauvignon fra Alexander Valley. Især husets Zinfandel har vundet stor indpas i de danske hjem, for sin kombination af dybde og elegance. Lake Sonoma Winery producere Zinfandel, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Chardonnay fra nogle at de bedste områder i Sonoma Country. Huset er blandt de mest populære på deres amerikanske hjemmemarked, og vi forstår i den grad hvorfor. Vinene fra Lake Sonoma Winery udviser generelt enorm kvalitet og charme, og fremstår som helt unikke vine fra området. Husets nærmest europæiske stil på vinene, klæder i den grad vinene fra det varme Californien. Vi kan i den grad anbefale vinene fra Lake Sonoma Winery!
Se specifikke årgangsdata her
Prøv også Valley of the Moon Chardonnay